Kære beboer
Dato 04. februar 2025
Indkaldelse til ordinært afdelingsmøde 2025
Hermed indkaldes til boligafdelingens ordinære afdelingsmøde:
Torsdag d. 6. marts 2025 kl.19:00 til 21:00 i AAB’s fælleshus, beliggende på Ragnhildgade 46, 2100 København.
Med nedenstående foreløbige dagsorden:
- Velkomst
- Valg af dirigent, referent og stemmeudvalg
- Afdelingsbestyrelsens beretning
- Fremlæggelse af afdelingens seneste årsregnskab 23/24 til orientering ved Domea.
- Afstemning om afdelingens driftsbudget for 25/26 ved Domea
- Kort beretning fra grupper
- Kort beretning fra repræsentantskabsmedlemmer og organisationsbestyrelsesmedlemmer
- Status fra opgavebanken
- Behandling af indkommende forslag
- Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år.
Caroline Nyvang og Helle Koefoed modtager ikke genvalg.
- Valg af suppleanter til afdelingsbestyrelsen for 1 år.
- Khaled Ghathian og Mustapha Ajan er på valg.
- Valg af 4 repræsentantskabsmedlemmer for 1 år samt eventuelle suppleanter
- Eventuelt
Ved mødet vil bestyrelsen sørge for let forplejning i form af forskellige drikkevarer og snacks.
Forslag til behandling på mødet bedes sendes til b estyrelsen@emblasgade.com (skriv ”Afdelingsmøde” i emnefeltet)
Sidste frist er seneste den 20. febuar 2025, 14 dage inden afdelingsmødets afholdelses
Spørgsmål vedrørende afdelingsmøde kan ligeledes stilles bestyrelsen på ovenstående e-mail.
Alle lejere og deres myndige husstandsmedlemmer har adgang til mødet og er valgbare. Hvert lejemål har 2 stemmer uanset antallet af beboere. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Vær opmærksom på, at fx dit navn og din adresse vil kunne fremgå af materiale til eller fra afdelingsmødet. Det kan ske, hvis du fx stiller op til bestyrelsen eller stiller forslag. Disse oplysninger vil ikke kunne slettes eller anonymiseres
Skriftlig årsberetning, endelig dagsorden, indkomne forslag og sammenfattet seneste regnskab og budget udsendes af bestyrelsen per. e-mail senest 1 uge inden
mødet. De pålægges beboerne at sikre, at bestyrelsen er i besiddelse af deres e-mailadresser. (Der tages forbehold om at lokalet kan ændre sig).
Det fulde regnskab og/eller budget kan fås ved henvendelse til Servicecenter København.
På gensyn til et godt afdelingsmøde! Med venlig hilsen, Afdelingsbestyrelsen Emblasgade